Bliv meritpædagog i København

Skift spor – bliv pædagog
 

Vi sidder klar til en snak om dine jobmuligheder

Måske er du fysioterapeut, biolog, journalist eller noget helt fjerde? Vores sporskifte-meritpædagoger kommer med erfaring fra mange forskellige fag, men det de har til fælles er drømmen om at finde en ny vej i arbejdslivet og en meningsfyldt hverdag med børn i centrum.

Lige nu har vi ledige sporskiftestillinger i flere af Københavns vuggestuer og børnehaver – og vi hjælper dig med at finde den rette arbejdsplads, hvor du samtidig kan uddanne dig til pædagog. Alt det kræver er, at du har en bachelor- eller kandidatuddannelse.

Ring til vores hotline på 21 12 41 11 for at høre mere - vi sidder klar til en snak alle hverdage fra 10-11 for at svare på dine spørgsmål om, hvordan du bliver sporskiftepædagog.​ Du kan også søge stillingen direkte gennem stillingsopslaget - så vender vi tilbage, hvis vi har et match til dig blandt vores daginstitutioner.

Jobgaranti og løn under uddannelse

Når du skifter spor til pædagog hos os, får du løn under uddannelsen, og du er garanteret et job som pædagog, når du er færdiguddannet. Du arbejder som pædagogmedhjælper i en vuggestue eller børnehave, mens du læser til pædagog på deltid. Vi betaler selvfølgelig også din uddannelse.

Sådan skifter du spor

  • 1. Vi hjælper dig med at få et job som pædagogmedhjælper i en børnehave eller vuggestue i Københavns Kommune. Tag fat i os på 21 12 41 11 for at komme i gang.

     

  • 2. Du aftaler sammen med din nye leder, hvornår du skal starte på uddannelsen til meritpædagog som sporskifte. Det foregår på Københavns Professionshøjskole på Campus Carlsberg, og der er studiestart to gange om året – i februar og i september.

     

  • 3. Din uddannelse er i gang, og du er en del af et hold med andre, der ligesom dig har skiftet spor og arbejder 30-37 timer om ugen som pædagogmedhjælper ved siden af.

     

  • 4. Du går til fysisk undervisning hver femte weekend (fredag aften og lørdag), mens der i løbet af ugen er selvstudie, som er en blanding af læsning, opgaver og gruppearbejde.

     

  • 5. Efter 2,5 år er du færdiguddannet pædagog og garanteret et job som pædagog i Københavns Kommune. Tillykke!

     

Foran - ikke forfra

Sådan er det når du læser til sporskifte-meritpædagog i Københavns Kommune. Du bygger videre på al den værdifulde erfaring og faglighed, du allerede kommer med. Med en bacheloruddannelse kommer du hurtigere igennem uddannelsen, samtidig med at du arbejder i en af byens vuggestuer eller børnehaver. Du får selvfølgelig løn i hele perioden. Når du søger stillingen, skal du blot sende os dit uddannelsesbevis og CV samt besvare seks spørgsmål - og du slipper for traditionelle jobansøgninger.

Spørgsmål og svar om at blive meritpædagog som sporskifte

Fold alle ud

Hvor kan jeg arbejde som pædagogmedhjælper i Københavns Kommune, samtidig med at jeg uddanner mig til sporskifte-meritpædagog?

Vi hjælper dig med at finde et job i en vuggestue eller børnehave i Københavns Kommune, hvor du samtidig kan uddanne dig.

Ring til os på 21 12 31 11. Vi sidder klar i telefonen alle hverdage kl. 10-11. Du kan også sende os en sms med et tidspunkt, hvor vi kan kontakte dig (hverdage kl. 9-15). Så hjælper vi dig med at finde et job med mulighed for at uddanne dig til sporskifte-meritpædagog.

Har jeg krav på at få sporskifte-meritpædagoguddannelsen, hvis jeg bliver ansat som pædagogmedhjælper?

Nej du er ikke garanteret uddannelsen. Sammen med din nye leder aftaler du, hvornår du skal søge om optagelse på meritpædagoguddannelsen som sporskifte og indgår en uddannelsesaftale. 

Arbejdspladsen betaler uddannelsen, så længe du er ansat på den arbejdsplads, hvor du har indgået uddannelsesaftale.

Københavns Professionshøjskole ved Campus Carlsberg har studiestart to gange om året – i februar og i september. 

Opfylder jeg uddannelseskravene til sporskifte-meritpædagoguddannelsen?

  • Du skal have en uddannelse på bachelorniveau eller derover.

Derudover er det vigtigt, at du taler og skriver flydende dansk. Hvis du har en udenlandsk uddannelse, er der visse sprogkrav, du skal opfylde. Se sprogkravene her.

Din uddannelse skal være vurderet som en uddannelse på bachelorniveau i Danmark hos Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.

Kan jeg få løn, mens jeg uddanner mig til sporskiftepædagog?

Ja, når du har fundet et pædagogmedhjælperjob, får du naturligvis løn.

Se her, hvad du tjener som pædagogmedhjælper. Som sporskifte-meritpædagogstuderende får du desuden et løntillæg på ca. 1300 kr. om måneden. Tillægget får du efter din prøveperiode, og når du er optaget på studiet.

Hvem betaler min uddannelse?

Københavns Kommune betaler din sporskifte-meritpædagoguddannelse, hvis du samtidig arbejder som pædagogmedhjælper minimum 30 timer om ugen i en af vores vuggestuer eller børnehaver.

Kontakt os på 21 12 41 11 - så hjælper vi dig med at finde en stilling.

Kan jeg læse til sporskifte-meritpædagog online?

Nej. Du har fysisk undervisning hver 5. weekend fra fredag eftermiddag og igen lørdag i dagtimerne. Resten af undervisningen er selvstudie, som er en blanding af læsning, opgaver og gruppearbejde.

Hvor lang tid tager det at læse til sporskifte-meritpædagog?

Uddannelsen som sporskifte-meritpædagog tager 2,5 år.

Få mere viden, inspiration og info om sporskiftestillinger

Er du i tvivl om et sporskifte til pædagog er det rette for dig? Og er du endnu ikke klar til at give os et kald og høre mere om dine muligheder? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev om sporskiftet til pædagog.

Her får du:

  • Viden om sporskifte-meritpædagoguddannelsen
  • Inspirerende historier fra andre, som har skiftet spor til pædagog
  • Links til ledige sporskiftestillinger, som du kan søge
Ring til 21 12 41 11
Billede af pædagog og børn
 

En god hverdag – hver dag

Byens børn vokser op i nogle af landets mest ressourcestærke familier - og nogle af de svageste. Og vi er stolte over at give hvert enkelt barn en god hverdag - hver dag! I København har vi store børnehuse og små vuggestuer. Et rigt kulturliv og fine gårdmiljøer. Naturinstitutioner, musikinstitutioner og idrætsinstitutioner. Og institutioner, der er ret så almindelige.

Vi har det hele – også et job med gode uddannelsesmuligheder til dig, der ønsker at bruge dine erfaringer og din faglighed på at gøre den største forskel for de mindste.